Tag på efterskole og udvid din horisont

Et efterskoleophold kan være en stor oplevelse for et ungt menneske. Det er ikke blot en anderledes måde at gå i skole. Her er der næsten garanti for, at man som ung vil undergå en stor personlig udvikling og samtidig skabe livslange relationer. På en efterskole vil man få en masse anderledes sociale og faglige oplevelser. Idet der er så mange forskellige mennesketyper på en efterskole, vil man desuden opnå en god forståelse for andre mennesker. Dit valg af efterskole afhænger selvfølgelig af dine personlige interesser og præferencer.

Dyrk dine interesser i fællesskab med andre

Danmarkskortet er spækket med efterskoler. Der findes næsten ikke en by, der ikke også rummer en efterskole. Derfor kan udvælgelsen også være noget af en udfordring. Ét tip er at søge efter interesse. Så skal fagligheden nok følge trop. Der findes musikefterskoler, teaterefterskoler, idrætsefterskoler, ride- og hesteefterskoler, efterskoler med fokus på kristendommen og mange, mange flere. En Kristen efterskole kan måske for nogen virke umiddelbart afskrækkende. Men hvis man er i tvivl om sit valg af efterskole, er det en god idé at tage på besøg det pågældende sted. Det er det faktisk uanset hvad. Så kan man bedre danne sig et indtryk af stedet, værdierne og omgivelserne.

Tag på dannelsesrejse med din efterskole

Mange efterskoler tager på dannelsesrejser med eleverne. Der er stor forskel på, hvor en sådan rejse evt. går hen. Udgangspunktet er dog det samme: at rejse ud i verden og opleve noget, der er anderledes end det, man er vant til. At lære om andre måder at leve på. Få indblik i og udforske andre samfundsformer og kulturer. Det kan være sundt og lærerigt at få et andet perspektiv – det giver ofte stof til eftertanke. Mange efterskoler tager derudover også på fx skitur – med formål om at have det sjovt og blive rystet sammen som gruppe.