Sådan taler man om døden med børn

Det er bestemt ikke et behageligt emne, men ikke desto mindre har også børn behov for at lære, at nogle personer er væk, når de er afgået ved døden.

Det kan nemlig være meget svært for særligt de mindre, når de skal forholde sig til, at nogle er væk. Men døden er en del af livet, og vi vil alle prøve at miste alt fra kæledyr til personer, vi holder af, af hele vores hjerte.

Men hvad gør man, når man pludselig skal tage den tunge samtale med en lille én?

Vi har talt med en bedemand om emnet. Bedemanden kan – ved behov for hjælp til at arrangere begravelsen – kontaktes her fra dette link.

Børn skal lære om døden på en ordentlig måde

Det er vigtigt, at døden ikke bliver et tabu. For selvom man som helt lille barn godt kan forstå, at f.eks. en kat er væk, men ikke forstå døden som begreb. Det er faktisk først, når et barn er omkring 6-7 år, at det forstår, noget ikke kommer tilbage igen.

Fordi dyr trods alt ikke har samme betydning for et barn som et nært menneske, er det også passende at bruge dyrene til at tale om døden. Fortæl f.eks. at hunden blev gammel og at dens hjerte blev træt. Man kan endda bruge lejligheden til at holde en lille begravelse eller tilsvarende, så barnet også lærer om at sige farvel og tage afsked.

Disse små samtaler og øvelser om man vil, gør det lettere for barnet at en dag skulle forholde sig til, at der nu er en person, som ikke kommer tilbage. Man skal helst være meget konkret, når man taler om døden, da børn ikke i den unge alder forstår ting som himlen, sjælen m.m.

Det er også helt okay at græde sammen med sit barn. Det at vise følelser er helt okay, blot man forklare, hvorfor man er ked af det og husker at holde hovedet oppe. Er man i dyb sorg, er det bedst ikke at græde stærkt foran sit barn. Men det er naturligvis okay at græde fordi man kommer til at savne en person rigtig meget.

Husk desuden at være opmærksom på, hvordan dit barn takler et dødsfald. Børn kan gå tilbage i tidligere udviklingsfaser, hvis de ikke forstår, hvad der er sket. Hold derfor øje, men husk ellers at være ærlig, konkret, støttende og at du gerne må vise dine følelser på en sund måde.