Sådan får du en god søvn under din graviditet
Der er mange forhindringer, der kan komme i vejen for en god nats søvn, når man er gravid – både fysiske og mentale. En god søvn bidrager dog kun positivt til en god graviditet, og enhver vordende mor bør derfor gøre, hvad hun kan for at få de nødvendige 8-9 timers søvn hver eneste dag – og gerne mere. Vi har derfor her samlet vores bedste tips til, hvordan du kan sikre dig en god nattesøvn under din graviditet.
Sov i den rette stilling
Jo tættere du kommer på terminsdatoen, des større vil din mave også vare – og i takt med at maven vokser, vil der også være ting, der er mere besværlige og nogle endda helt umulige. Der findes dog ting, du kan gøre for at bibeholde en god nattesøvn på trods af besværet med den voksende mave – og her spiller den rette sovestilling en kæmpestor rolle. Den ideelle sovestilling for gravide med en voksende mave er at ligge på siden. Sideliggende-sovestillinger er behagelige, fordi der på den måde er god plads til maven, som kan hvile på madrassen uden at den trætte mor tynges ned. Faktisk er det endda bevist, at du sover bedst, når du ligger på venstre side, da du her får bedre blodgennemstrømning i kroppen.
Få en søvnrutine
Små børn har godt af en søvnrutine, da det hjælper barnet med at forstå, at det er sengetid. Kroppen begynder så helt ubevidst på at forberede sig på at sove, når man gennemgår den sædvanlige rutine – og det gør det nemmere for barnet at falde i søvn. Det er dog ikke kun småbørn, der har godt af en sådan rutine. Det kan derfor være en god idé at sørge for, at du går i seng og står op på nogenlunde samme tid hver dag, så dit indre ur bliver kalibreret. Derudover er det dog også vigtigt, at du husker at lytte til din krop. Hvis du er træt, har kroppen brug for at sove – og så skal du altså give den hvile og ro, også hvis det betyder, at du tager en lur midt på dagen.
Få tømt hovedet inden du går i seng
Bekymringer hører til hverdagen – og de bliver kun flere, når man er gravid. Bekymringer og ufærdige opgaver i den daglige kan gøre, at hjernen arbejder på højtryk, når den i stedet bør gå til ro. Det er derfor en god idé at komme af med disse bekymringer inden sengetøj – og det er uden tvivl lettere sagt end gjort. Der er dog nogle ting, du kan prøve. Hvis du f.eks. er nervøs for, hvordan din baby har det, kan du f.eks. få vished og tryghed tidligt i graviditeten med en tidlig scanning – eller senere i graviditeten en tilvækstscanning, misdannelsesscanning eller endda 3D-scanning. Hvis du dog er mere bekymret for at føde eller blive mor, kan det være en god idé at snakke med din egen mor eller en veninde, der har børn. Det hjælper at få sat ord på dine bekymringer, så du ikke sidder og brænder inde med dem – og du får også en bedre nattesøvn, hvis din hjerne ikke er fyldt med alle de spørgsmål og bekymringer.